Clairvoyance eller klarsyn på dansk, er ofte omgærdet med en hel del mystik.

Måske, fordi vi i den vestlige verden, lever i en meget rationel tankegang.

Men det at udføre clairvoyance, er ikke meget mere mystisk, end at vi kan høre musik i radioen og hente informationer ned fra nettet på vores pc. Det kan jo også være svært forklarligt.

Informationerne er energi på forskellige frekvenser. Informationer sender og modtager vi med hardware, når det drejer sig om radio og  internet hvorimod den clairvoyante bruger sit bioware til at modtage de energi informationer den åndelige verden sender ud.

Når det så er sagt, så går al information igennem den clairvoyantes filter, og vil derfor blive videreformidlet filtreret. Det er altid vigtigt at have for øje, når du vælger hvilken clairvoyant du vil gå til en sitting hos.

En clairvoyant er et menneske med en særlig følsomhed og indfølingsevne overfor de vibrationer vi mennesker udsender om fx vores følelsesliv. Og har desuden stærkt udviklede sanser, der gør dem i stand til at stille ind på den frekvens den åndelige verden taler på, hvilket give den clairvoyante lettere adgang til informationer, der ikke er fysisk håndgribelige.

Den clairvoyante behøver ikke af den grund, være et særlig vist eller klogt menneske, selvom det selvfølgelig må forventes, at der for den clairvoyante, er en hel del selvudvikling og indsamling af livsvisdom forbundet med, at bruge denne evne til at videreformidle budskaber.

Der findes ingen standard for, hvordan en clairvoyant arbejder. Nogle brugere hjælpemidler som kort, sten og pendul, andre kan udføre clairvoyance uden hjælpemidler.

Budskaberen når også den clairvoyante af forskellige veje. Nogle clairvoyante har klar-hørelse, andre klar- følelse, andre igen klarsyn. Nogle har alle evnerne. 

Den clairvoyante er rådgiver, og kan derfor ikke give dig en facitliste over dine livsopgaver, men kan præsentere dig for de muligheder den åndelige verden vælger at vise den clairvoyante.

Husk! Du bærer selv ansvaret for dit liv her på jorden!

Du skal selv træffe dine egne valg, som du også selv kommer til at stå til ansvar for. Så læg ikke de valg i den clairvoyantes hænder. Betragt beskederne som muligheder, ikke endegyldige sandheder.

Den clairvoyante kan komme i kontakt med de guider og skytsengle, vi alle har omkring os, men også afdøde venner, familie og andre afdøde, der har en besked til dig. Clairvoyante er overbeviste om, at der findes et liv efter døden, da de jo er i stand til at kontakte dette liv.

Personlig clairvoyance (sitting)

Ingen clairvoyante arbejder ens, alligevel vil jeg her beskrive, hvordan en sitting generelt forgår.

Du sidder placeret overfor den clairvoyante, som i stilhed stiller ind på dig, for at kunne modtage

informationer fra den åndelige verden. Som den clairvoyante efterfølgende videregiver til dig.

Du skal ikke selv oplyse den clairvoyante noget. Undlad at afbryde i løbet af sessionen, men stil gerne spørgsmål til sidst i sessionen.

Du kan ikke forvente, at få speciel information fra den clairvoyante, da den clairvoyante kun kan fortælle, hvad den åndelige verden stiller til rådighed.

Ofte kan den clairvoyante efter sittingen ikke huske, hvad han/hun har fortalt, det skyldes, at den clairvoyante virker som forbindelsesled og budbringer. Det er muligt at bruge englekort, penduler, kaffegrums og lignende som indgangsdøre til information om sitteren

Jeg er selv, som et led i sittings begyndt at tegne eller male energibilleder på forhånd. De er et redskab til at stille ind på energierne. Og jeg oplever, at de fleste sittere bliver glade for en fysisk illustration af beskederne. En sådan tegning skal bestilles på forhånd.

FØLG MIG HER

Min kanal på Youtube

Vores side på Facebook

Min Instagram profil

Til vores hjemmeside

Læs om Tabitha´s  Spirituelle online VIP klub her

et online video kursus, når du tilmelder dig nyhedsbrevet her

Bestil tid til en session her

Ring til os for en aftale på tlf: 6128 6677
Telefontid: Man-, ons- og torsdag kl. 8-9

Hvem er vi!
Tabitha: Spirituel vejleder og clairvoyant healer
Christian: tandlæge, psykoterapeut og healer

Del blogindlægget: https://blog.coach2balance.dk/2019/11/04/hvad-er-clairvoyance/