Den danske tillid
Hvad er den danske tillid for en størrelse og er den danske tillid med til at placere os blandt de lykkeligste folk i verden?

Jeg mener, at det er en meget væsentlig faktor for vores Lykke. At være tillidsfuld betyder jo, at have tiltro til verden, at have tiltro til det land vi lever i og at have tiltro til de mennesker vi omgiver os med.

Har vores religion indflydelse
Det var en refleksion fra en katolsk europæer, som har levet flere år i Danmark, der fik mig til at grunde over den danske tillid. Fordi hun nærmest hovedrystende talte om danske forældre der efterlader barnevognen ulåst med et barn i foran en café. Og nu senest med den kvinde der er fundet parteret i en ubåd. Hvordan kan en kvinde overhovedet finde på at gå alene med en mand ned i en ubåd; sagde hun hovedrystende og med ophidset stemme.

Naiv eller tillidsfuld
Den almindelig dansker er muligvis naivt tillidsfuld. Men vi er et lille folk som gennem generationer har passet på hinanden. Om end vi er troende eller ej, så er den protestantiske danske kirke og dens værdisæt, det danske folks grundstamme.

Jeg synes, at den danske tillid er noget helt unikt!

En sund sjæl
Et udtryk for sunde sjæle og ikke naive menneske. Menneske, som er opvokset i et godt og trygt samfund, hvor det ikke har været nødvendig at gå og være mistroiske, bange og nervøs for hvad andre mennesker kan finde på, for at berige sig fra dit gods eller skade dig for egen vindings skyld.

Som ringe i vandet
Jeg er af den faste overbevisning, at det vi tænker og føler, bliver den virkelighed vi lever i. At vi på sin vis skaber vores egen virkelighed.

Så hvis vi går rundt og er fulde af mistillid, lever vi i en virkelighed af mistillid. Hvis vi derimod går rundt og føler os tillidsfuld, så lever vi i en tillidsfuld virkelighed/verden.

Og jo flere sjæle vi er der lever i en tillidsfuld virkelighed, jo hurtigere vil det sprede sig til resten af samfundet – som ringe i vandet.

I sit negative udtryk kan en hel befolkning hidses op til destruktive følelser, som det skete i Hitlers Tyskland.

Og i sit positive udtryk “Den danske tillid” – en hel befolkning der lever tillidsfuldt.

Og vi påvirker konstant hinanden. Det der sendes ud i medierne og det du siger til dine kollegaer og dem du elsker påvirker os alle. Den energi, de ord og den følelse du udsende, det er den der er med til at skabe din virkelighed og vores samfund.

Udtrykket “at gribe i egen barm” dækker derfor meget godt, hvad jeg gerne vil nå frem til.

Du må altid grunde over, hvad du selv tænker og føler og hvad du sender ud til dine medmennesker.

Hvad bidrager du selv med, til skabelsen af verdens lykkeligste folk?

Til skabelsen af et tillidsfuldt samfund. Et unikt træk, som endnu ikke har spredt sig til hele verden, men det må vi arbejde sammen på!

Ikke?

Vores hjemmeside